Planlæg driften

Set med de økonomiske briller, er en skov et produktionsapparat med en høj handelsværdi. Produktionen eller afkastet bør tilsvare værdien, men ofte er en del af afkastet nemt at måle i penge, idet en del af dette er non-monetært, som f.eks. herlighedsværdio.

Lidt dybere ind i den teoretiske økonomi, er den herlighed som skoven "producerer" en del af den samlede produktion. Her kan skovejeren værdisætte herligheden højt eller lavt, hvorefter det af skoven som kan omsættes til penge, udgør resten af skovens produktion. Stadig set med skovejerens øjne.

Jeg hjælper med at skabe et overblik over værdierne, og planlægge driften efter dine behov og ønsker.

Har du brug for at rejse kapital i nær fremtid, så skal der prioriteres mellem arealer.

Eller kan du vente til at hvert område er økonomisk moden til hugst? 
Her hjælper jeg med at skabe overblik over dine muligheder.

Skånsom eller effektiv hugst?

Større entreprnører ønsker oftest at gå ind med en maskine, og komme ud to dage senere, hvor alt af bare minimal værdi er entet fældet og stablet, og resten er kørt i stykker.

Efter renafdriften skal du ind og udføre en helt ny beplantning, som kan blive en større investering.

Gentilplantningen hjælper jeg naturligvis gerne med, både planlægning og udførelsen.

Endelig vil en renafdrift fjerne grundlaget for de etablerede rørhatte, kantareller og trompetsvampe (mv.), som lever i symbiose med træerne. Det kan tage en generation eller mere for disse lækre svampe at vende tilbage til området.

 

Plukhugst eller gruppevis hugst (og foryngelse) giver et mindre afkast på kort bane, men bagefter har du stadig en skov, for du har haft indflydelse til bevarelsen. De nye lysninger kan hjælpes på vej meget billigt, eller du kan vente på at underskoven selv lukker hullerne.

Plukhugst vil også bevare livsgrundlaget for områdets bedste spisesvampe. 

Jeg vil kunne optimere en skånsom plughugst, og finde aftagere til de udvalgte træer. 

 

 

Konkurrerer overskovens træer, eller gavner de hinanden?

Når træerne begynder at stå for tæt, stagnerer deres individuelle udvikling. Da vil en skånsom hugst gavne de resterende træer. Her vil hugsten give positivt dækningsbidrag, hvis den planlægges rigtigt.

Udtaget skal desuden planlægges, således at skoven bevarer robustheden. En kraftig tynding fjerner læen til de resterende, som er vokset op i forhold med læ. En moderat tynding vil kun give marginalt øget vindpres inde i skoven, og de resterende træer vil ganske hurtigt øge modstandskraften, når de får mulighed for at svaje lidt mere. 

Trompetsvampen er en af vores fineste spisesvampe. Trives i symbiose med både bøg og gran.